Garda Group tager hul på et nyt kapitel og bliver til Heras. Med rebrandet samles alle selskaber under ét stærkt og betroet navn – dedikeret til at levere komplette, integrerede sikringsløsninger i hele Europa .
Dato : D. 13 oktober 2025
Garda Group annoncerer i dag et vigtigt skridt på rejsen mod at blive Europas førende leverandør af sikringsløsninger. Koncernen bliver fremover til Heras. Én samlet, stærk identitet, der afspejler ambitionen om at levere integrerede 360° sikringsløsninger, som beskytter det, der betyder mest for vores kunder på tværs af brancher og markeder.
Gældende fra den 14. oktober 2025 vil koncernens moderselskab tage navnet Heras. I løbet af 2026 vil flere selskaber og brands på tværs af koncernen også tage Heras-navnet til sig og skabe én sammenhængende tilstedeværelse på tværs af Europa.
“Det her er mere end et navneskifte – det er et klart signal om vores ambitioner,” siger Kettil Stenberg, Group CEO. “Ved at samle vores selskaber under én fælles identitet forener vi den lokale ekspertise med styrkerne ved at være en europæisk markedsleder. Vores kunder kan fortsat forvente de samme betroede fagfolk – nu samlet under ét brand, der afspejler vores ambition og vores dedikation til at beskytte det, der betyder mest.
Hvorfor tager vi navnet Heras? Heras, som er en del af koncernens portefølje, er et anerkendt og betroet navn indenfor sikring. Med navneskiftet får koncernen samtidig en ny og moderne visuel identitet, der markerer et nyt kapitel for alle i koncernen.
For vores kunder handler rebrandingen om mere end bare et navn. Det signalerer én samlet tilgang til 360°s sikring, hvor vi forener perimeter- og tekniske løsninger på tværs af landegrænser, med den samme pålidelighed og proaktive serviceniveau som de kender os for.
Om Heras:
Heras er Europas førende leverandør af 360° sikringsløsninger og leverer integrerede løsninger inden for både perimeter- og teknisk sikring. Med mere end 3.000 dedikerede medarbejdere og dyb brancheerfaring kombinerer vi en stærk lokal tilstedeværelse med en bred europæisk rækkevidde – og leverer pålidelige, effektive sikringssløsninger på tværs af kontinentet.
Vi designer, installerer og vedligeholder komplette sikringsløsninger, der integreres i vores kunders drift for at beskytte mennesker, værdier og faciliteter – døgnet rundt, året rundt. Vores løsninger skræddersys efter den enkelte kundes behov og bygger på kvalitet, sikring og ansvarlighed gennem hele værdikæden.
Som en betroet partner fungerer vi som ét samlet kontaktpunkt for alle sikringsbehov – på tværs af brancher og landegrænser – og sikrer tryghed i alle led.